Der er gode eksempler på grupper af lokale ildsjæle i Middelfart Kommune, som går sammen om varmeløsninger til gavn for fællesskabet.

Varmegruppen fra Fjelsted-Harndrups Lokaludvalg er en gruppe engagerede lokale borgere, som har taget initiativ til at etablere en fælles mindre varmeløsning i det lokale samfund. De er kommet godt i gang og har fået stiftet det nye fjernvarmeselskab, Fjelsted Harndrup Nærvarme a.m.b.a.

Gruppen er bl.a. ved at undersøge muligheden for et Termonet, som er et fælles forsyningsnet, der kendes fra andre kollektive forsyningssystemer, men baseret på jordvarme.

Der er mulighed for at tilmelde sig en liste for interesserede og følge med i udviklingen af projektet. 

Projektet afhænger af, at der er nok interesserede, som ønsker at være med i den fælles varmeløsning. Så hvis du bor i Fjelsted-Harndrup området, og vil af med din nuværende varmekilde, eller hvis du overvejer om, der er viden at hente i dit eget nabolag, så læs mere om projektet her:

Læs mere

 

Varmenetværk

Varmegruppen i Fjelsted-Harndrup Lokaludvalg har stiftet et a.m.b.a.-selskab, så de kan udvikle et projektforslag for varmeforsyning.

De større, potentielle forbrugere er boligforeningen Lillebælt med 40-50 boliger i Fjelsted og Harndrup,  Fjelsted-Harndrup Skole og Fjelsted Skovkro med 74 lejligheder. Der er over 700 potentielle boliger i lokalområdet, hvor 132 bygningsejere allerede har skrevet sig på listen af interesserede, og det er nødvendigt med lokal opbakning for at udvikle en fælles varmeløsning. 

Læs mere

×

{Send response}

{Contact}

{Text}

{Response}

{Consent}

{Receipt}